Er kapacitetsfrigørelse en blind vinkel?

Hvordan indgår tidsforbrug i Medicinrådets praksis i dag?
Medicinrådets arbejde med at vurdere et nyt lægemiddel er styret af metodevejledningen.[4] Som led i vurderingen udfærdiges[5] en sundhedsøkonomisk model, der indeholder en række enhedsomkostninger, som tydeliggør, hvad det koster at behandle en patient med det nye lægemiddel i forhold til eksisterende behandling.[6] Alle vurderingsparametre omregnes til økonomi:[7] Sundhedsprofessionelles tidsforbrug relateret til behandlingen bliver vurderet, men bliver omregnet til kroner og ører.

Dermed tager Medicinrådet kun højde for et økonomisk ressourcetræk. Der tages faktisk ikke højde for, om sundhedspersonalet har de tidsressourcer, det kræver at tage et nyt lægemiddel i brug, hvis det gøres til ny standardbehandling.

Er Medicinrådets regnemodel den rigtige i en tid, hvor arbejdskraft er den knappe ressource?  

Den beregningsmodel, som Medicinrådet anvender i dag, tager ikke højde for, at sundhedspersonalets tid er en ’knap ressource’, hvilket i princippet er at fravige god sundhedsøkonomisk praksis.[8]

I sundhedsøkonomisk teori kalder situationer med ’knappe ressourcer’ på en skærpet beregningsmodel, hvor det i princippet er ’forkert’ at regne med standardtakster.[9] Standardtakster bør ikke automatisk anvendes til prioriteringsberegninger i sundhedsvæsenet, når det drejer sig om anvendelse af knappe ressourcer i hospitalsvæsenet.

Grundlaget for økonomiske evalueringer er alternativomkostningsbegrebet, der betyder, at omkostningerne bør estimeres ud fra de gevinster, som man går glip af, fordi ressourcer anvendes på en ny måde.[10] Jo mere knap en ressource er, desto højere vil alternativomkostningen typisk være.[11] Og dermed bliver værdien af at frigøre fx en time hos en højtspecialiseret hospitalslæge desto større.

Forslag til kapacitetsfrigørelse som et 8. princip
I en tid hvor sundhedsvæsenets væsentligste udfordringer skyldes mangel på kapacitet, bliver de timer og minutter sundhedspersonalet bruger i forbindelse med hver enkelt behandling afgørende.

Derfor giver det mening at justere det politiske krav til Medicinrådet. For der er mulighed for at skærpe Medicinrådets arbejde yderligere, så hovedopgaven, udover at vurdere nye lægemidler ud fra data sammenlignet med pris, også bliver at vægte lægemidlers ressourcetræk højere.

I AbbVie foreslår vi introduktion af et nyt 8. princip, der handler om, at nye lægemidler og indikationer, der kan demonstrere en ressourcebesparende gevinst, skal prioriteres højere til ibrugtagning på hospitalerne.

Tidsbesparelse som nyt vurderingskriterie
AbbVies forslag er, at Medicinrådet ændrer vægtningen af omkostninger, der er i spil, når sekretariatet vurderer et nyt lægemiddel eller indikation.

Dette kunne gøres ved at introducere en tungere vægtning af omkostninger, der vedrører ’behandlertid’. Kræver det nye lægemiddel fx ekstra blodprøver, indsprøjtninger, skanninger, kontrolbesøg mv. i det samlede behandlingsforløb i forhold til standardbehandlingen, skal den ekstra ’behandlertid’, der er forbundet hermed, vægtes højere. Omvendt, hvis det nye lægemiddel besparer ’behandlertid’ i forhold til standardbehandlingen, vil det blive stillet bedre i en sundhedsøkonomisk vurdering.

Nye lægemidler, der sparer arbejdstid i forhold til den nuværende behandling, vil dermed have større chance for at blive godkendt.

Hvordan den konkrete vægtningsmodel skal se ud og eksekveres, er naturligvis op til Medicinrådet.

I AbbVie mener vi, at et nyt 8. princip om kapacitetsfrigørelse og justerede vurderingskriterier for ny lægemiddelintroduktion kan bidrage til at indfri det kapacitetsfrigørende potentiale, der ligger i hospitalsvæsenets brug af lægemidler. 

^{[1] Kommissorium for Medicinrådet, 2017, s. 1. https://medicinraadet.dk/media/zn1bklws/kommissorium-medicinraadet_final-a.pdf.
[2]  https://medicinraadet.dk/media/1oxfmhsz/ad-pkt-4-folketingets-7-principper-for-prioritering-af-sygehuslaegemidler_final-a.pdf
[3] ”Princip 6. Mere sundhed for pengene: Midlerne i sundhedsvæsenet, herunder til sygehuslægemidler, skal bruges med omtanke, da det ellers kan få konsekvenser for forebyggelse, behandling eller pleje i andre dele af sundhedsvæsenet.” Kilde: https://medicinraadet.dk/media/1oxfmhsz/ad-pkt-4-folketingets-7-principper-for-prioritering-af-sygehuslaegemidler_final-a.pdf s. 1.
[4] https://medicinraadet-classic.azureedge.net/media/gleh0mfq/medicinr%C3%A5dets-metodevejledning-for-vurdering-af-nye-l%C3%A6gemidler-vers-1-3.pdf
[5] Som indeholder Budgetkonsekvensanalysen.
[6] https://medicinraadet.dk/media/gleh0mfq/medicinr%C3%A5dets-metodevejledning-for-vurdering-af-nye-l%C3%A6gemidler-vers-1-3.pdf, side 33
[7] https://medicinraadet.dk/media/gleh0mfq/medicinr%C3%A5dets-metodevejledning-for-vurdering-af-nye-l%C3%A6gemidler-vers-1-3.pdf afsnit 8
[8] Kristensen FB og Sigmund H (red.) Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering København: Sundhedsstyrelsen, Enhed for Medicinsk Teknologivurdering, 2007.Boardman AE, Greenberg DH, Vining AR, Weimer DL. Cost-benefit analysis: concepts and practice. New Jersey: Prentice Hall; 1996.
[9] Sundhedsstyrelsen. Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering, 2007 s. 154. Boardman AE, Greenberg DH, Vining AR, Weimer DL. Cost-benefit analysis: concepts and practice. New Jersey: Prentice Hall; 1996.
[10] Sundhedsstyrelsen. MTV Metodehåndbog, 2007 s. 138.
[11] Sundhedsstyrelsen. MTV Metodehåndbog, 2007 s. 149.}