Anbefalinger

Accelerer udflytningen af kroniske sygdomme

Med sundhedsreformen fra 2022 blev der afsat 4 milliarder kroner til nærhospitaler, der blandt andet skal løfte indsatsen for personer med kroniske sygdomme. Arbejdet med udflytningen af kroniske sygdomme er godt i gang, men der er potentiale for at flytte endnu flere kroniske sygdomme ud til primær sektor. Og der er behov for at sætte tempoet op. Det gælder især i de situationer, hvor man understøtter arbejdet med samme koncepter, som man i Region Sjælland har prøvet med PreCareKlinikken og E-hospitalet. Sundhedsstyrelsen bør derfor accelerere udflytningen af kroniske sygdomme til primær sektor.

En plan for udlægning af opgaver

Almen praksis, hospitalslæger og praktiserende speciallæger skal involveres. Man bør i forbindelse med økonomiforhandlingerne med regionerne aftale, at man i hver region og inden for hvert speciale forpligter praktiserende speciallæger, eksperterne på sygehusene og repræsentanter fra almen praksis til i samarbejde at udvikle en plan for, hvordan man kan styrke udlægningen af opgaver fra hospitalerne. På tilsvarende vis kan man lave en aftale mellem kommunerne og regeringen om de opgaver, der kan flyttes ud til kommunalt ansat sundhedspersonale.

Afhospitalisering af regionsfunktioner

Hvor det i dag allerede er muligt at udlægge alle opgaver på hovedfunktionsniveau, er det ikke muligt at udlægge opgaver på regionsfunktionsniveau, selvom det kan give mening at gøre det.

For at sikre at vi kan udnytte det fulde potentiale ved afhospitalisering bør Sundhedsstyrelsen gennemgå behandlinger under regionsfunktion med henblik på at undersøge, hvilke behandlinger, der med fordel kan afhospitaliseres. Styrelsen kan inddrage eksperter i vurderingen, men skal i så fald benytte både hospitalslæger og praktiserende speciallæger for at sikre, at begge perspektiver inddrages i overvejelserne.

Sygehusmedicin

Det er en udfordring at gøre sygehusmedicin tilgængelig for alle patienter i forbindelse med afhospitalisering. Der er brug for, at apotekerne og Danske Regioner finder en løsning for området. Der skal aftales en bæredygtig afregning mellem Danske Regioner og apotekerne. Reglerne for området skal laves om, så det er muligt at udlevere vederlagsfri sygehusmedicin fra de danske apoteker. I den forbindelse skal både Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen sikre, at de nødvendige regler tilpasses denne mulighed herunder receptbekendtgørelsen og udleveringsbestemmelserne.

Flere hotlines og åbne konsultationer

Der er et oplagt behov for bedre kommunikation og for at sikre kvaliteten i de behandlinger, der flyttes ud af hospitalerne. På alle de områder, hvor der foregår afhospitalisering og udlægning af opgaver, kan man med fordel etablere hotlines til specialisterne på hospitalerne fx via ugentlige videomøder, hvor praktiserende speciallæger og almen praksis kan få fat i eksperterne, når de har brug for råd og vejledning. 

Lad pengene blive på afdelingerne

En af udfordringerne ved afhospitalisering er, at hospitalernes afdelinger har meget lidt incitament til at udlægge opgaver, hvis det medfører, at de mister en del af deres budget. Det er vanskeligt at forlange, at lægerne skal gøre en indsats hvis resultatet er, at de skal til at fyre eget personale. Desuden er målet med afhospitalisering at skaffe mere kapacitet på hospitalerne – ikke at afvikle kapacitet. Man bør derfor se på, om man kan skabe en ordning, hvor de ledende læger har et økonomisk incitament til at lægge flere opgaver ud. Som minimum bør man sikre, at afdelingerne ikke bliver straffet økonomisk for det.

Flere ydernumre

For at komme de lange ventelister til livs hos landets praktiserende speciallæger er der behov for at oprette flere ydernumre i nogle regioner – særligt vest for Storebælt. Og der kommer også flere speciallæger i fremtiden, som muliggør flere ydernumre. Nogle gange ender ambitionerne i regionerne med, at speciallægerne i stedet ansættes på hospitalerne. Det skyldes måske, at man rådfører sig med eksperter på hospitalerne om behovet. Men det kan også skyldes, at det på den korte bane forekommer billigere at ansætte en speciallæge på et sygehus frem for at oprette et ydernummer til en praktiserende speciallæge.

For at komme ud over disse beslutningsudfordringer bør regeringen aftale en forpligtelse med regionerne i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger. På baggrund af en analyse af ventelister til speciallæger og fordelingen af praktiserende speciallæger i regionerne bør man konkret aftale, hvor mange ydernumre hver region er forpligtet til at oprette indenfor hvert enkelt speciale.

Fjern knækgrænserne

I overenskomsten mellem Dansk Regioner og Foreningen Af Speciallæger er der indbygget en omsætningsgrænse, som indebærer, at praktiserende speciallæger får en mindre takst for deres arbejde, hvis de har overskredet knækgrænsen i omsætningen. I praksis betyder grænsen, at man begrænser mængden af arbejde, som hver praktiserende speciallæger udfører.

Grænsen er indført for at sikre, at praktiserende speciallæger ikke selv kan bestemme sin indtægt. Men i en situation, hvor sundhedsvæsenet er så udfordret, som tilfældet er, og hvor vi har brug for al tilgængelig kapacitet, bør vi ophæve og knækgrænsen i overenskomsten.

I forbindelse med økonomiaftalerne skal Danske Regioner forpligtes til at fjerne knækgrænserne i overenskomsten med Foreningen Af Speciallæger.