Hjemmekemo til AML-patienter

For tyve år siden kunne danske patienter med akut myeloid leukæmi risikere at være indlagt op til 100 dage i løbet af det halve år, hvor de modtog intensiv kemoterapi.  Indlæggelse på hospital øger i sig selv risikoen for at få uønskede infektioner, hvilket sårbare blodkræftpatienter bør undgå. I dag er den intensive kemoterapi stadig løsningen for en del af patienterne, men deres indlæggelsestid er blevet reduceret til to dage, fordi dansk behandlingspraksis på få år er blevet ændret ud fra hovedprincippet om, at flyttet hovedparten af behandlingen væk fra hospitalerne og hjem til patienterne.[1]

De første skridt blev taget tilbage i 2004 på Rigshospitalet med ledende overlæge Lars Kjeldsen i spidsen. Inspireret af engelske erfaringer med at give kemoterapi til patienter indlagt på et patienthotel, Udviklede Lars Kjeldsen det første hjemmekemo behandlingsregime og tilbød løsningen til de patienter, der var egnet til at håndtere løsningen. Innovationsprojektets resultater, gjorde, at den nye praksis blev implementeret på tværs af landets øvrige seks hospitalsafdelinger i årene efter.  

I dag bliver patienterne udstyret med små pumper, der kan programmeres til at injicere rette dosis kemoterapi via et kateter ind i en vene på patienten i en specifik frekvens. Patienterne skal være sat i en forebyggende antibiotikabehandling, og de bliver nøje uddannet i brug af udstyret, herunder især hvad de skal gøre i forbindelse med bivirkninger, eller hvis pumpen giver en alarm. De bliver undervist i at koble pumpen fra, skylle kateteret og selv tage blodprøver.[2]

I et nyere studie har man undersøgt den landsdækkende erfaring blandt 120 patienter, ved hjælp af spørgeskemaer og registreret deres telefonopkald og besøg på ambulatorierne. Studiet dokumenterer, at man for de 120 patienter har været i stand til at flytte 1.000 behandlingsdage væk fra hospitalet og til patientens eget hjem. Og det skete uden, forekomst af dødsfald eller alvorlige bivirkninger i form af blodtryksfald eller blodforgiftning, som man ellers kan opleve med kemobehandling. Desuden kunne hovedparten af alle problemer klares telefonisk.

Hjemmebehandlingen kræver stadig besøg på ambulatoriet, hvor man også bruger en hel del ressourcer på at klæde patienterne grundigt på til at kunne klare behandlingen hjemme.

For patienterne er fordelene åbenlyse. De føler sig mindre syge og har haft en tilnærmelsesvis almindelig hverdag. Ifølge Lars Kjeldsen har hjemmebehandlingen ”kæmpe betydning for deres sociale liv, samvær med familien samt kost og motion”. Kjeldsen giver et eksempel med en gymnasieelev, der på trods af en intensiv kemobehandling alligevel var i stand til at følge sin skolegang.

_{[1] Hjemmekemo løfter de syges livskvalitet og mindsker pres på hospitalet. Sundhedspolitisk Tidsskrift
[2] Flere patienter skal have kemo derhjemme. Medicinsk Tidsskrift, 2015}